Allermest undrer det mig at vi kan glemme. Lars Frost

April 2005
Den anden bog af ham, som jeg fik af Anders og Julie. Og den er desværre slet ikke lige så god. Der er alt for mange forfatterskole-agtige-spring og tunge metaforiske passager – som når de spænder vinger på og vil flyve på tomheden. For tungt! Svær at finde hoved og hale i, som om der er en dyd i ikke at ville sætte tid og sted. Det er sgu da ikke kunstnerisk – det er irriterende. Og helt vildt meget forfatter-meta-lir, som en indholdsfortegnelse, der giver kapitlerne navne, som passer til en poetik eller lignende, prætentiøst. Nåmmen der var også gode passager i den, og faktisk også en slags handling.