Et renæssancemenneske – Michel de Montaigne. Bjørn Bredal

Januar 2006
FINKULTUR. Okay, hvem skulle nu have forestillet sig, at jeg ville gide at læse 300 sider om en fyr fra 1500-tallet. Men dels er han en ret sjov størrelse, Michel de Montaigne, essayets fader, dels skriver Bredal simpelthen røven ud af bukserne eller stenen ud af pikken, for nu at blive i hans måde at omtale Montaignes kroniske nyresten. Det mest interessante er selvfølgelig forskellene: Først og fremmest er Michel de Montaigne en dannet adelsmand, der skriver essays – og så er han kriger! Det hører til manderollen fysisk at gå i kamp, at kunne fægte, at blive opdraget til at kæmpe. Helt utænkeligt i dag. Men nogen gange ser jeg jo også på mine mandlige venner og tænker, stakler, at I fik taget plasticsværdet fra jer i børnehaven. I burde have lov til at slås en gang i mellem. I er jo fucking mænd, ikke fruentimmere. På den måde har jeg nogen gange også lidt svært ved ligestillingsdebatten.