Brandt. Erik Brandt

Maj 2005
Jeg havde ikke hørt om ’modeparret Margit og Erik Brandt’, før jeg fik bogen i hånden på Plus-redaktionen. Nu er jeg igennem hele historien, vel at mærke historien, som han selv så den. Det er helt vildt: Manden er jo ravende! Han er så selvhøjtidelig (hans far er ved at dø, da han er ung, han lægger vægt på, at han flyver hjem: ’Midt i fortvivlelsen nød en lille del af mig at sidde i flyveren med alle forretningsfolkene, som var på vej til at udrette noget), snobbet (lærte jeg også dronning Margrethe at kende, Andy Warhol, YSL, kvalmende namedropping), aggressiv (han uddeler lussing og knytnæver) og praler med sine penge (Han nævner præcist, hvor mange penge han tjener på ejendomssalg ’købt for fire, solgt for 20’ – eller da de skal have et sted at bo i USA i området med ”nogle af USA’s rigeste familier”, hvor de lejer ”et efter områdets standard mindre hus med 23 værelser, 35 hektar land, swimmingpool, ørredbæk og eget vandfald. Hele herligheden var til leje for et beløb, der af hensyn til almindelig sund fornuft ikke bør nævnes i denne bog”). Han ligner en gorilla på forsiden, som han står med bar, behåret overkrop, og det er præcis, hvad han er. (”De største interesser, min far og jeg delte, viste sig dog når alt kom til alt at være interessen for penge og kvinder” og ’hellere være utro sammen end hver for sig’).