Renselse. Sofi Oksanen

OVERLEVELSE. Det er en rigtig god bog, selvom den ikke er som forventet. Når der står noget med et traficking-offer på bagsiden, så forventer jeg at bruge en del tid sammen med klamme bagmænd i Lilia-forever-setup, og der skal man selvfølgelig også hen, men det meste foregår på en bondegård i Estland, hvor der bor en gammel kone. Hun fik ikke den, hun elskede, det gjorde hendes perfekte søster, og det er et dårligt udgangspunkt for et land, der bliver forgiftet af sovjetstaten, der rykker ind, og så handler det om een ting: Overlevelse. Og der er nogen, der vil gå rigtigt langt for at overleve.

Det er et rigtigt godt plot, hvor man indtil det sidste overvejer, hvordan bondekonen vil håndtere situationen med den trafickede pige, der ikke er helt, hvad hun tror. Oksanen har en meget fin evne til at fremhæve præcis så mange detaljer, at billederne og stemningerne lever perfekt - men ikke så mange, at man dør i overlæs. Man kan se søsterens smukke smil og hår (note: Jeg ser twin peaks i øjeblikket, og Ingel ligner i mine tanker en tysk Laura Palmer), man mærker dampen fra den kogende gryde på komfuret, man fatter hvor luset bordellet i Berlin er. Meget smukke symbolske detaljer, det er jo nok ikke ligegyldigt, når de koger sæbe i en bog, der hedder renselse, vel? And then it's comes with a twist in the end. I like it. God roman, og slet ikke så gammeldamet, som coveret antyder. Velfortjent pris.

Rosinante 2010, 359 sider.