søndag, oktober 07, 2012

Sommerhus, senere. Judith Hermann

AFSTAND. Jeg fortsatte min Judith Hermann-læsning i hendes debutnoveller, som viste sig at være helt tilbage fra 2000, og SÅ ung er hun altså heller ikke, når man slår efter. Historierne er mere spredte end i Alice, men holdt sammen af en melankolsk tone, som ligner den i Alice.

Her er der ikke nogen, der dør, men det er hele tiden kærlighed eller forhold, der enten er ulige eller lidt på siden af at blive til noget. Enten fordi personerne selv negligerer forholdets alvor, eller fordi de bare ikke indser, hvordan de selv står i forhold til den anden, og dermed gør den anden ondt. Hele tonen er præget af en rastløshed i hovedpersonerne, som om de hele tiden venter (og ryger joints imens), men de ved ikke selv, hvad det er, de venter på, og de gør ingen synderlig indsats for at finde ud af det.

Af og til også uventet fin: Jeg havde set mig sur på en novelle, hvor hovedpersonen træls nok hedder Hunter Thompson (dog ikke S.), men han er en aldrende herre, der bor på et nedslidt hotel på Manhattan på et tidspunkt, hvor Upper West Side IKKE er blevet fashionabelt endnu, men et sted med ludere, lommetyve og skæve eksistenser. Den mindede en del i tonen om Sara Stridsbergs Drømmefakultetet, uden at levere på samme måde i forhold til hovedpersonen, hvis det altså overhovedet skal tages for pålydende, hvem denne person er, for man kan jo godt hedde Hunter Thompson og elske klassisk musik og kende beatpoeter uden at være dén mand. Og så leverede den alligevel så fint, så fint til sidst, at man må sidde på Islands Brygge en eftermiddag og bare lade tårerne trille, fordi den ender så sørgeligt. Dét kan en god historie.

Høst & Søn,  2000, 165 sider.

2 Comments:

Anonymous Jens Christian said...

Lyder interessant bog. Kunne bestemt godt være en mulighed, næste gang der er et par fridage, hvor man kan fordybe sig i en god bog.

1:57 PM  
Anonymous Anonym said...

Jamen helt sikkert. Hun skriver meget enkelt og fint, så det er bare lige til at gå til. God fornøjelse.
kh ida

2:24 PM  

Send en kommentar

<< Home