søndag, marts 11, 2012

Det lykkelige Arabien. Thorkild Hansen

OPDAGELSESREJSENDE. Skøn historie à la opmålingen af verden om den fem videnskabsmand store kongelige, danske ekspedition til Det lykkelige Arabien, som startede i 1761. Det er altså kun godt 200 år siden, og selvom vi kan genfinde masser af elementer fra vores nutid, så er det virkeligt mærkeligt at tænke på, at for to lange liv siden kunne man være den første person, der tegnede et præcist kort over Yemen. Eller opdagede helt nye arter af blomster. Og stod vinden forkert ud af Helsingør, ja, så kunne det tage flere måneder at krydse Skagen og komme syd.

Det bedste ved historien er dens karakterer, som er så outrageous, at de ville tendere det utroværdige - hvis det altså ikke lige var fordi, at det hele kan dokumenteres gennem breve, dagbøger og en enkelt hårrejsende apotekerregning indeholdende nok gul og hvid arsenik til at slå et helt regiment ned. De to pinger i spidsen er to store personligheder: Sprogprofessoren van Haven er magelig og forfængelig og fyldt med gode undskyldninger, botnikeren Forsskål arbejdsom, men stædig og kolerisk. Som Carsten Niebuhr, der bliver bogens omdrejningspunkt, bemærker:

"Sådan er ved nærmere eftersyn 'videnskaben og de sande lærde', en blanding af tavse ambitioner og højrøstede forurettelser, smaa intriger og enorm forfængelighed".

Lægen Kramer er doven, tegneren Bauerfeind er ok, men der er kun én helt, nemlig den beskedne, pligtopfyldende og nysgerrige Carsten Niebuhr, der til slut viser sig for undseelig til nogensinde at få det store gennembrud, hans arbejde rent faktisk forundte ham. Det er altså ikke nok at være en pligtopfyldende nørd som Niebuhr, hvis man bare sætter sig ned i Dietmarsken og nægter at bære sin viden ud i verden. Det er jo en skandale, at hans viden ikke blir udbredt mere - men hvis manden decideret ikke vil, ja, så er tingene op ad bakke. Så Niebuhr mangler virkelig en smule af den høje selvforståelse, hans rejsefæller har til overflod.

Fantastisk er det også hen mod slutningen af få løst gåden, der har rumlet fra start: Hvorfor hedder det Det LYKKELIGE Arabien? For selvom det starter fint, da de ankommer, er det bestemt ikke specielt lykkeligt, hvad der sker for det stadig mindre rejseselskab dernede. Og elegant nok viser hele præmissen for ekspeditionen, at der skulle være specielt lykkeligt, at bero på intet mindre end en fejloversættelse. Morsomt og tragisk.

Thorkild Hansen overtager Carsten Niebuhrs tørre humor - som fint har holdt sig 200 år. Hvad Hansen desværre tillægger historien, er en irriterende vane med at komme med 60'er aktuelle kommentarer om fx atomkrig (à la: Dengang troede man, man havde en fremtid ...), Det siger sig selv, at de ikke på samme måde som hans egentlige materiale holder til tidens tand, men virker allerede langt mere bedagede end det 200 år gamle materiale.

2 Comments:

Anonymous Mile said...

Den er nemlig rigtig god. Klart anbefalingsværdig.

9:04 PM  
Anonymous Anette said...

lidt pinligt spørgsmål: har driblet lidt rundt på din blog og ville egentlig gerne følge dig, men kan sgu ikke finde nogen 'knap'!? :-) Anette - Littleaks.dk

10:28 PM  

Send en kommentar

<< Home