Javel, Hr. Minister. Peter Mose og Susanne Hegelund.

DIPLOMATI. Hvis du læser dette, er du nok journalist og følger sandsynligvis med i dansk politik. Godt så: Hvor mange departementschefer kan du nævne navnet på? Statsministerens? Finansministerens?

Embedsmændenes magt over det danske samfund er enorm. Mange ministre er jo totalt blanke på deres ressort, den dag de træder ind ad døren i ministeriet (visse også, når de går ud igen). Alligevel er embedsmændene næsten ukendte i offentligheden, selv hos journalister: "Det danske embedsmandsværk har en enestående evne til at få ministeren til at føle sig som verdens herre," som de to forfattere Susanne Hegelund og Peter Mose skriver i deres nye bog. Og man kunne tilføje: Og få journalisterne til at tro det samme.

Embedsmændenes magt - og ikke mindst kampene for at få mere magt - fortjener at komme frem i lyset. Her er den velinformerede og til tider ret morsomme "Javel, hr. minister" et glimrende sted at lære Slotsholmen at kende. For vist sikrer de ansatte på Slotsholmen kontinuitet, de omsætter politiske ideer til praksis, og de sørger for, at en minister ikke ryger på røven. De arbejder som gale, dag og nat, og mange er ekstremt godt begavede. Men de slås også, så det brager - om ministerens tid, om de fine poster, om flere ressourcer til eget lille pastorat. For det er ikke al arbejdstid, der bruges i den større sags tjeneste. Visse steder findes stadig en ækel, hierarkisk, snobbet macho-kultur, hvor en substantiel del af alfa-hannernes kræfter bruges på at pisse territorier af og aktivt bekrige hinanden.

Bogens store styrke er, at forfatterne har fået mange kilder i en ellers lukket verden til at synge. Det giver gode anekdoter: For eksempel at departementschef Findsen går under navnet 'Tito' - ikke efter generalen, men fordi han kommer klokken ti og går klokken to. Det betyder også, at stoffet præsenteres nuanceret. Et klassisk eksempel: Når en topembedsmand skal forklare, hvordan vedkommende selv har fået deres job, er svaret altid den slagne vej med ansættelsesudvalg - men når man spørger, hvordan andre blev ansat, hedder det ofte noget med statsministerens indirekte indblanding. Og kilder, der har været i spil til en fed ambassadørpost, men ikke fået den, har naturligvis selv takket nej.

"Javel, hr. minister" er en fremragende bog, som alle journalister burde unde sig selv at læse. Det er 280 siders skarp, relevant og morsom efteruddannelse - selv om man med fordel kunne skære ned på antallet af gentagelser af pointer samt på Sir Humphrey-analogierne. Og forresten, svaret på quizzen: Departementschefen i Statsministeriet hedder Christian Kettel. I Finansministeriet huserer David Hellemann.

Gyldendal 2011, 288 sider.
Denne anmeldelse blev oprindeligt bragt i fagbladet Journalisten i april 2011.