Blekingegadebanden 1 - Den danske celle (lydbog). Peter Øvig Knudsen

LYDBOG. På grund af en hjernerystelse har jeg slået mig på husets eneste lydbog: Blekingegadebanden. Egentlig havde jeg begge to, men da cd nummer to ikke virkede (irriterende), måtte jeg nøjes med del 1.

Der er ingen tvivl om, at det er en stor bog, en vigtig historie og noget af det vildeste og tætteste vi kommer på terror indtil den sidste tids lykkeligvis afværgede angreb på Jyllands-Posten. Og der er grund til, at den har fået alle de priser, den har: Den er detaljeret, den har nye oplysninger, det er vanvittig dygtig research, det er overraskende. Og ja, det er skrevet med overskud. Og ja, det er et helt enestående projekt, både i format og i vigtighed. Alt det er jeg enig i.

Og så kommer det ... MEN ... den er for lang. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg troede, at bind 1 var hele historien og bind 2 var en slags opfølgning, fraklip, opdateringer og sidehistorier, en slags bonustrack. Men nej - efter cirka del 30 af 48 opdagede jeg, at historien ikke kunne nå at blive færdig i del 1, og ganske rigtigt: Del 1 slutter med, at døren til lejligheden i Blekingegade gik op. Jeg føler mig snydt - for jo, der har været noget fed action med Carlos og flykapringerne - men det er først nu, der virkelig skal drama på bordet i homebase Denmark. Og så er kræfterne brugt op? Måske fordi jeg hører den som lydbog, for det tager bare længere tid end at læse den selv. Måske fordi der er terror på alle kanaler og har været det i snart ti år. Men hvis jeg ikke tager fat i bind to NU, så glemmer jeg jo sammenhængen og hvem, der er hvem. Måske skal jeg læse den i stedet for at høre den. Men der er lige et par andre bøger på hylden, der står forrest, når jeg igen skal til at bladre i papir.

Gyldendal Lyd 2008, 14 timer og 30 minutter, MP3 (og DET er fedt, for så kan den smides på telefonen).