Tine Bryld - et lettere kaotisk ridt (lydbog). Gitte Løkkegaard

LYDBOG. Jeg havde egentlig ikke set nogen forbindelse mellem de to lydbøger, altså denne og Blekingegadebanden nedenfor, men den er jo helt oplagt: venstrefløj i Danmark fra starten af tresserne og frem. Tine Bryld er jo et ikon fra samme tid, som KAK og Appel-drengene tager en noget mere radikal bane frem mod socialismen. Men der er jo en rød tråd mellem Blekingegadebandens anti-imperialisme og Tine Brylds kamp for de udstødte og forsømte grønlandske unge, for de svageste. Men for Tine Bryld er det enkelte menneske altid det vigtigste og uendeligt værdifuldt, uanset ophav, og det mente banden ikke. Og der ryger kæden helt af, tråden knækker.

Jeg er jo KÆMPE Tine Bryld-fan, og det er så cool at høre om hendes eget rodede liv, selvoplevede utilstrækkelighed og af og til svigt, når hun samtidig har været så meget for så mange. Men formen er lidt synd for personen. Bogen er mest af alt et langt interview med lidt baggrund, og det er ikke nok til at bære en hel bog. Der er ikke modspil nok til hende, og det havde jo været så meget mere interessant, hvis der var hentet andre kilder ind - det havde jo også højnet troværdigheden.

Sprogligt set er bogen heller ikke noget blomsterbed, fx er der en irriterende brug af (overflødige) beskrivende adjektiver. Og igen knurrer jeg over lydbogsformatet: I en bog, der er så citatbåret, fungerer det ikke, at en anden person læser Tine Brylds citater op - og endda lægger en intonation ind i det, som ikke altid lyder særligt troværdig, små fnis, fraseringer og udbrud og sådan. Tine eller ej! Oplæsningen af citaterne sætter sig mellem to stole.

Bogen ER for let. Men det er jo Tine Bryld. Og hun er uendeligt cool. Så man tilgiver det alligevel.

Gyldendal Lyd, 2010, 5 timer 22 min. Via Netlydbog.dk, der IKKE kan lægges på iPod'en, og DET er irriterende.