mandag, november 19, 2007

Tanker om journalistik. Göran Rosenberg

”Begyndelse er en detalje. En god detalje, der vælges lidt efter lidt (...) Begyndelsens opgave er at vække interesse og nysgerrighed, men ikke efter hvad som helst. Og ikke for enhver pris. En god begyndelse behøver ikke nødvendigvis at vælte kaffekoppen hos modtageren, hvilket som ideal betragtet ellers er et stærkt incitament i en vis form for journalistik. Den høje stemmeføring er oftest ikke bare falsk. Den døver også sanserne (...)
Det er gerne mere effektivt at sætte døren på klem end at slå den ind. En god begyndelse kan fungere som den fine aroma fra nybrygget kaffe. Eller som glitren fra en sø i skovbrynet. Langsomt, men sikkert drager den os ind imod historiens kerne og slipper ikke taget før vi er der.”

Den svenske journalist Göran Rosenbergs klassiker 'Tanker om journalistik' er blevet stående år efter år i mit hoved, ikke bare i min reol. Her findes altid en anledning, et spørgsmål og måske endda et svar. Men klart flest spørgsmål. Den flyder over af begyndelser. So – let’s roll!

Ovenstående er mit første indlæg fra bloggen Sentura #24, http://senturas.blogspot.com/
Kulturtidsskriftet senturas blog #24 er et værksted til udarbejdelsen af næste udgave af magasinet. I uge 47, fra den 19. november kl. 00.00 til den 25. november kl. 23.59, producerer seks inviterede skribenter råmaterialet til sentura #24.
De seks skribenter er:
Ida Ebbensgaard, pressechef
Bardur Eklund, fotograf
Camilla Kring, debattør
Marius Nørup-Nielsen, forfatter
Louise Rosengreen, forfatter
Sidsel Sangild, biolog

For 'Tanker om Journalistik' gælder: Tiderne Skifter 2001, 234 sider.