Ayaan. Ayaan Hirsi Ali

SORT. Det er krasse beretninger fra en verden, der er både meget kort tid siden og så alligevel så langt væk: 'Kvindelig omskæring', eller rettere kvindelig lemlæstelse af en lillebitte piges kønsorganer, beskrevet over, hvad, 20 sider eller sådan. Skrevet i 1. person. Eller hvordan Ayaan Hirsi Ali bliver gået under jorden af efterretningstjenesten - så eftertrykkeligt, at hun decideret er ved at blive sindssyg som en fange, der bliver holdt i isolation for lang tid. Nogle er også sjove: Fx da hun kommer til Tyskland for første gang en sommer, og med den fremmedes blik ser, hvordan landet fungerer: De helt grundlæggende betragtninger, som man ikke ser i et samfund, man selv bor i. Ja-a, skraldet bliver hentet af skraldemænd - so??

Hendes projekt er at skabe den oplysningstid, som hun mener, at Islam aldrig har været igennem, og derfor helt grundlæggende ikke er foreneligt med et moderne demokrati under nogen form. Hun er så radikal i sine holdninger, at man ikke kan lade være med at rynke brynene, selv om jeg mener, at hun har gode pointer undervejs. Men hun ser Islam som en monolit, udtrykt ved den form for islam, hun har oplevet i sin barndom og ungdom i Østafrika og Saudi-Arabien. Hun skelner ikke mellem kultur og religion, og det er altså superproblematisk og med til at stigmatisere en hel befolkningsgruppe.

Endelig kan man spørge, om det ikke er for tidligt at skrive sine erindringer, men ovenpå sagen om hendes statsborgerskab, synes jeg faktisk ikke, at det er. Hun har en historie at fortælle, og det gør hun, uden anakronismer, som ofte giver vaseline på linsen, når folk skriver deres erindringer for sent.

JP Forlag, 2006, 414 sider.