Comparing Media Systems. Daniel C. Hallin og Paolo Mancini

NY-KLASSIKER. Der er jo faktisk ikke nogen grund til, at jeg ikke skulle skrive akademiske bøger ind i denne blog, selv om jeg ikke så tit har gjort det - også fordi de fleste akademiske ting, jeg læser, ikke er bøger, men artikler, uddrag, genlæsninger af bøger osv. Men dette er simpelthen den nye bibel inden for mediestudier, det er rigtigt tjekket og klart både i sprog og argumentation. Hallin & Mancini viser, hvordan man kan dele mediesystemerne i de vesteuropæiske demokratiers systemer ind i tre geografisk afgrænsede grupper. Eller sagt med en lidt andet sproglig stil, fra starten af teoriafsnittet af mit ufærdige speciale:

"Hallin og Mancini foretager et stort, komparativt studium af mediestrukturen i vestlige, udviklede demokratier. Deres primære formål er at belyse forholdet mellem mediesystemer og de politiske systemer ved at lede efter generiske træk på tværs af nationale grænser. De ender med et trianguleret felt, som er spændt ud af de tre idealtyper: Den Liberale Model, den Demokratisk-Kooperative model og den Polarisede-Pluralisme model. De enkelte lande mediestruktur kan så tilnærmelsesvist placeres i forhold til akserne på dette trefelt, og der afspejler sig karakteristiske, geografiske mønstre deri. Hallin og Mancini understreger, at styrken ved deres model ikke er, at det er muligt at foretage deduktive slutninger om de enkelte nationale mediestrukturer ud fra modellen, mere i højere grad at kunne identificere karakteristiske mønstre i systemerne. Det er altså relationerne – og dermed også den mulige bevægelse eller forskydning mellem systemerne, der er interessant."

- og så kan man da kun glæde sig til at læse resten af specialet, ikke :-)

Cambridge University Press, 2004, 342 s.