tirsdag, januar 30, 2007

Pentecostalism. Allan Anderson

PENSUM. Pentacostalism betyder Pinsebevægelsen, og det er kæmpestort og meKa-fascinerende. Jeg læste om det til et fag, jeg har taget på uni her i efteråret, vi læste også Weber (og protestantismens ånd), Durkheim, Bellah, Berger, Bruce, Beyer, Beckford, Buckser (som skriver fra et universitet i Skotland om en frimenighed på Mors). For ikke at tale om Swatos, Spickard, Sharot og Stark; Gorski og Guthrie; Hal Koch og Kamenka; Wilson, Casanova, Hamilton. Og Dietrich Jung selv, selvfølgelig.

Jeg har også frekventeret et fag om Globalisering. Og det skal forstås bredt: Globalisering af kultur, af statens opgaver, af penge og økonomi, af sikkerhedsrisici. McDonalisering, amerikanisering, politisk regionalisering, international institutionalisering, migration, og de onde, onde multinationale selskaber (prøvede til eksamen i dag at overbevise en lektor fra RUC om, at virksomheder ikke nødvendigvis er onde. Det var ikke nemt). Om vindere og tabere i globaliseringen, om kontraglobaliseringsbevægelser ...

... "Og der gror globalisering ud af min røv", som DBC Pierre sagde på et tidspunkt. Så måske skulle man alligevel læse hans nye bog om Ludmilla. Hvis jeg i øvrigt nogensinde bliver helt færdig med hhv. Thomas Friedmans "The World is Flat" og Castells Netværkssamfund, hejser jeg et flag og skriver om dem selvstændigt. Regn ikke med noget. Nogen burde lære amerikanerne at redigere deres bøger.

Et enkelt citat fra de 2.000 siders pensum skal I dog have, for det er cool. Det er fra 1913:

This vital interdependence ... cutting athwart [tværs gennem] frontiers is largely the work of the last forty years. ... [It is] the result of daily use of those contrivances [opfindelser] of civilization which dates from yesterday - the rapid post, the instantaneous dissemination of financial and commercial information by means of telegraphy, and generally the incredible increase in the rapidity of communication which has put the half-dozen chief capitals of Christendom in closer contact financially, and has rendered them more dependent the one upon the other than were the chief cities of Great Britain less than a hundred years ago. Angell, N. (1913): The Great Illusion. New York, p. 54-55.

Hvem sagde globalisering var noget nyt?

Allan Anderson-bogen: Cambridge University Press 2004. 302 s.

4 Comments:

Anonymous Nanne said...

Jeg troede så ikke, at man kunne interessere sig for pinsebevægelsen før jeg læste Enquist Lewis rejse som straks blev én af favoritbøgerne. Men kaste sig over denne? Tjah, hvem ved...

10:55 AM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Faktisk, hvis man vil læse mere om det, skal man have fat i en fyr, der hedder Harvey Cox, vistnok en grand old man på området, som har lavet en bog, der hedder noget mere Fire (det er meget præcist, dette her), og den er meget bedre, tror jeg. Man blir lidt træt af at læse om, hvem der missionerede i Chili i 1960'erne.

Til gengæld vil jeg gerne slå et slag for tungetale - en af deres main features. I starten mente de, at det var fremmedsprog, Helligånden fik dem til at tale, men, som Anderson konstaterer, var der noget, der blev slemt skuffede, da de så endelig stod i Indien og opdagede, at deres Bengali-kundskaber var mildest talt begrænsede ...

Ham der Lewi, det er ham svenskeren (nordmand?), er det noget?

11:11 AM  
Blogger Mads Pihl said...

Hej Ida

Kender du til den her film? Jeg ved faktisk ikke om den er herhjemme endnu - så den i går på en pc her på højskolen. Det er skrappe sager om evangelisterne i USA. Trailer her http://www.apple.com/trailers/magnolia/jesuscamp/trailer/

- madspihl

7:56 AM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Er det den dokumentarfilm, hvor børnene på en kristen sommerlejr bliver opfordret til at gå i krig? Jeg læste en artikel om den:

USA's kristne højrefløj: »Det betyder krig. Er I klar til det?«

»Det er en syg verden. Det bliver I nødt til at lave om på, børn. Det betyder krig. Er I klar til det?«. Sådan lyder en af parolerne fra pastor Becky Fischer til de 7-12-årige børn på hendes pinsemissionske sommerlejr.

Politiken 1. oktober 2006,
Af Dan Glaister, The Guardian, los angeles

Børnene i sommerlejren Kids on Fire er dybt koncentrerede, mens de beder foran en papfigur af præsident George Bush. De rækker hænderne mod himlen og rokker frem og tilbage, mens de messer om »retfærdige dommere«. Tårerne strømmer ned ad kinderne på dem, når de får at vide, at de er »falske« og »hyklere«, og at de skal vaske hænder i flaskevand for at drive Djævelen ud.
Dokumentarfilmen ’Jesus Camp’ følger tre børn, der deltager i den pinsemissionske sommerlejr Kids on Fire i den lille by Devil’s Lake i North Dakota.
10-årige Tory fortæller i filmen, hvorfor hun bedre kan lide »kristen heavy-rock« end Britney Spears. »Når jeg danser«, siger hun, mens hun valser rundt i værelset, »så skal jeg være sikker på, at Gud er med i det. Folk opdager det, hvis jeg bare danser for kødets lyst«.
Filmen er optaget over to år af to dokumentarister fra New York, og siden premieren for to uger siden har den udløst ophedede diskussioner mellem ikketroende amerikanere og de såkaldte evangeliske kristne – det vil sige stærkt bibeltro eller fundamentalistiske protestanter.
Filmen har også skabt splittelse mellem pinsebevægelserne og andre evangeliske trosretninger.
Et tv-nyhedsindslag om filmen blev et hit på internetstedet YouTube.com, og i forgårs blev filmen vist i Los Angeles.
Nogle kritikere siger, at de ofte barske metoder, som lejrens grundlægger, pastor Becky Fischer, bruger, når hun forbereder børnene til at gå i »krig«, er direkte skræmmende.
Andre beskylder filmfolkene for at fordreje Becky Fischers budskaber.
’Jesus Camp’ er »en sarkastisk dokumentarfilm, der tegner et meget skingert portræt af evangeliske, fundamentalistiske og politisk engagerede kristne«, skriver en kritiker på den kristne hjemmeside MovieGuide.
På et tidspunkt i filmen sammenligner pastor Fischer sin egen undervisning af børnene med den træning, som terrorister gennemgår i Mellemøsten. »Jeg vil have unge mennesker, der er lige så engagerede i den kristne sag, som unge muslimer er i den islamiske sag«, fortæller hun i filmen. »Jeg vil se dem overgive deres liv til evangeliet på en lige så radikal måde, som man gør det ovre i Pakistan og Israel og Palæstina«.

9:45 AM  

Send en kommentar

<< Home