tirsdag, april 10, 2007

Kronprinsessen. Hanne Vibeke Holst.

TRIVIA. Jajaja, selvom man ikke er enig i hendes holdninger, når hun taler om de unges forfærdelige sprog und so weiter, kan man jo godt læse hendes bøger.

Og det er faktisk ikke nogen dårlig bog. Den er supervelresearchet, helt ned i billederne på væggen i statsministerkontoret. Ok, det er ikke fordi, der bliver sparet på patos undervejs, det må man selv skære fra. Men i bund og grund er det en fin-fin historie på en meget dansk, meget straight måde.

5 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jajaja...

12:16 AM  
Anonymous Anonym said...

OK - tak for meldingen. Jeg fik ikke lyst til at læse den (og havde nok heller ikke gjort det anyway) :-)

3:05 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Ja, på den måde er hendes bøger jo ret klart deklareret: What you se is what you get.

Men den var faktisk bedre end forventet. Den var ikke kun patos og irritationsmoment. Men altså også det.

9:41 PM  
Blogger Tina Charlotte Møller said...

Hvorfor er der så stor en frygt for eller modstand i forhold til patos i disse år?
Patos kan være på sin plads.

Ja, også jeg har personlige meninger om Hanne Vibeke Holst og flere af hendes ytringer i det offentlige rum, men det kommer ikke hendes værker ved.
Da jeg i sin tid læste Kronprinsessen følte jeg mig godt underholdt. Historien fænger - og holder.

Det kan gerne være, at her ikke er materiale til dybere sjælelige analyser, men en god fortælling er heller ikke at kimse af.

8:51 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Hej Tina, jeg er jo netop enig med dig i, at det rent faktisk er en udmærket bog, uanset hvad man mener om Hanne Vibeke Holst.

Men når jeg skal have en læseoplevelse, er det altså ikke noget plus for mig, at der er smurt patos ud over det hele. Patos skal doseres meget forsigtigt, for ellers kaster man op af det. Så bliver karaktererne for flade som rene helte eller skurke og konflikterne for følte som i en opera.

Det er jo fint nok at spise slik, men når man er ved at nå bunden af posen, melder kvalmen sig. Det samme her, selv om jeg ikke synes, at det kammer helt over, så havde jeg ikke kunnet lide bogen.

ida.

1:41 PM  

Send en kommentar

<< Home