fredag, juli 17, 2009

Mit venskab med Jesus Kristus. Lars Husum

EMBEDDED. Lars Husums debutroman fra efteråret, tjubang, den er fed – og nej, vi er ikke ude i et nyreligiøst ridt, men i et moderne eventyr, en fullscale aktantmodel komplet med jysktalende hjælpere i cowboytøj, moderate mængder hokus-pokus og en helt, der må gå så grueligt meget igennem, inden han får prinsessen og det halve Tarm. Og grueligt, det skal tages bogstaveligt, det er ikke et eventyr for børn, nogen bliver tævet halvt ihjel, nogen dør af andre årsager, nogen onanerer på helt upassende tidspunkter, nogen dukker op fra for mange år siden, nogen eksisterer (vist) næsten i virkeligheden og der er mange små trickting og hints gemt, et telefonnummer for eksempel. Og selvom det hele måske ligner realisme, så er det det ikke. Derfor må der gerne ske tilfældige ting, som er helt utroligt usandsynlige, men meget fine.

Den kommer på en masse sprog i løbet af den kommende tid, fra bengali til italiensk, den er solgt til otte lande nu (Indien nu her for nylig), det bliver sjovt at følge, hvordan den vil blive modtaget.

Gyldendal 2008, 317 sider.

3 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg synes det er en mærkelig bog at forholde sig til, fordi den er så ligetil og så alligevel ikke. God, men slet ikke som jeg havde regnet med.

1:51 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

helt enig - og dog ikke: Den var slet heller ikke, som jeg regnede med. Og meget ligetil og ikke alligevel. MEN prædikatet "god" er forholden sig nok for mit vedkommende :) jeg kunne endda tilføje "Fremragende", omend ledeordet for posten kunne antyde, at jeg havde aktier i sagen.

2:52 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

ps - anonyme kommentarer, altså come on, skriv hvem du er!

2:52 PM  

Send en kommentar

<< Home