Selvmordsaktionen. clausbeck-nielsen.net. + The Democracy. Destination: Iraq. Das Beckværk

AVANTGARDE. Ubetinget noget af det mest originale, jeg har læst længe. Claus Beck-Nielsen - eller bare Nielsen eller Das Beckværk - er taget til Iraq sammen med sin 'makker' Rasmussen med en metalkasse med påskriften The Democracy og 'indfører' således demokratiet, som de kører rundt med i bagagerummet i Undtagelsestilstanden fuldstændig uden dødsangst (bortset fra, at han er ved at dø af skræk hele tiden)og taler med kunstnere og politikere og Irakere, de møder.

Men det er ikke en politisk bog, man hører ikke meget om diskussionerne, men meget om at være der: Nielsen indoptager undtagelsestilstanden, han bliver til den selv. Der er hele tiden forskydninger, i sted, i personer, i ham selv: Intet er, hvad det giver sig ud for at være, slet ikke den irakiske flygtning fra Danmark, som er taget med tilbage som tolk. Måske næsten med undtagelse af, når de møder danske soldater klædt i panser og våben, og Nielsen&Rasmussen kommer bare vadende ud af ørkenen i deres jakkesæt med slips og siger Dav. "Det gonok det maerkligste, jeg laenge har vaert ude for. Hva i helved laver I her", siger den jyske soldat A.R. Møller. Det hele er skrevet i tredjeperson om 20 år i Den Permanente Undtagelsestilstand med uddrag af Nielsens dagbog i jeg-form.

Han er virkelig rendyrket, the artist formerly known as Claus Beck-Nielsen, betragter selv sig i tredjeperson, ifølge Mads reagerer han ikke længere på det, hvis man siger Claus til ham (kun når Margrete på kontoret på Testrup siger det, for når Margrete siger noget - så lytter man!). Han er vild. Jeg har set, at den gamle Claus Nielsen 1963-2001-bog er på bogudsalg, og den skal jeg ned og købe.