Tyskland. Per Øhrgaard.

Oh MAN hvor er det en sej bog. Ikke bare fordi den giver et kompakt overblik, præcist fortalt, dybt vidende og med perfekt balance mellem at referere historien og at tolke den - alt er jo fortolkning - men fordi den fortalte historie er så grundlæggende dybt interessant. Tyskland, så stor betydning for Danmark, men vi kan stort set ikke landets historie. Per Øhrgaard giver på små 300 sider mulighed for at rette op på den sag. Som Øhrgaard spørger: "Bør man overhovedet have et afslappet forhold til sin nationans historie? Måske er danskernes til deres lovligt bekvemt måske er tyskernes mere anstrengte bedre til at modvirke farlige tendenser i nutiden?" (s. 20)

Det er fra krigen og frem, Øhrgaard beretter. Ikke engang en menneskealder, men hele Bundesrepublikkens historie - og DDR's samlede, afsluttede. Det er kulørt, det er vanvittigt, det er båret af gamle mænd og nye tendenser (undervurder ikke det politiske impact af jeans), diktatur, RAF, demokrater, hippier, katolske borgerlige og intellektuelle. Det er kompakt, men let forståeligt.

Men hvorfor der ikke er et register, bare nogle enkle henvisninger til de bøger, der er citeret eller i det mindste bare et KORT over Tyskland, det er ikke bare en gåde, det er noget sjusk. Süddeutsche havde fx igår en kommentar af en vis hr. Eppler, og så ville det jo være ret smart at kunne slå ham op. De bragte også billedet af Joschka Fischer, der i 1985 aflægger ed som miljøminister i Hessen iført turnschue og uden slips - det er omtalt i bogen, men måtte bladre hele bogen igennem for at finde det sted, han er omtalt for at kunne lægge det lille udklip ind.

Gyldendal 2009, 280 sider.