Digte fra 1990'erne. Antologi og Encyklopædi. Ved Niels Lyngsø

KAKOFONI. Nu ved jeg, hvorfor digte bliver udgivet i samlinger: Det er simpelthen lige som at få revet hovedet af at læse digte sammensat på den måde, det er alt for uharmonisk, for hakkende, som en lektie, der skal læses.

Måske er det hele denne Borum-Bukdahl-Jesper-fucking-69-Greens insisteren på, at der findes generationer, der irriterer mig. Som Lyngsøe heldigvis da også skriver i encyklopædidelen bagerst om, at der ikke er overbevisende fællestræk ved 90'er-digtene: "Det er sjældent noget problem for de pågældende digtere, men kan være det for visse litteraturformidlere".

Noget er junk, andre er ret gode, Mikkel Thykier, Morten Blok, Naja Maria Aidt, Hans Otto J. har skrevet et fantastisk godt et om veer, sex og strik (vidste ikke, at han kunne digte) og Kirsten Hammanns all time greatest Jeg er så træt af min krop. Der er et Dorph-digt, som bare stråler, det er så smooth og lækkert som en kaninpels, som duften af pigers tørklæder eller appetizerne på en rigtig god restaurant.

Politikens Forlag, 2000, 100 sider.