mandag, juni 19, 2006

Zadie Smith. Autografmanden.

POSH. Zadie Smith, svarede Morten Ramsland på spørgsmålet om, hvilken kvindelig forfatter, han helst ville kysse med, da jeg interviewede ham til Bøger på lørdag.

Zadie Smith er mest kendt for Hvide Tænder, som jeg ikke har læst (troede en overgang, jeg var håbløst bagud, indtil jeg mødte en masse andre folk, som sagde Hvide-hvad?). I stedet faldt jeg over Autografmanden på bogudsalget. Efter en noget træg start med et par gennemusympatiske hovedpersoner tager den faktisk fart efter en 200 sider, lidt sent ville nogen mene. På sådan en lidt for casual med overlæg-agtig måde, så det elastiske sprog bliver lidt for påtaget, lidt for Se hvor ungt og skævt, jeg tør skrive. Dygtig pige, mon også Rushdie roser denne roman? (det gjorde han vel ikke, for i bogflappen er kun citeret anmeldelsen af Hvide Tænder).

Selv om man skriver ungt og skævt med et blik for fantastiske detaljer gælder cut-the-crap stadig. Så måske skulle man læse disse Hvide Tænder. Og få oplevelsen uden det en smule stivnede præg. Fandt et firkløver i Kalundborg, nu ligger det i bogen.

Rosinante 2003, 438 sider.

11 Comments:

Anonymous Anonym said...

Jeg ved godt, at det intet har med dette indlæg at gøre.

Men har du læst noget af Jens Blendstrup? Og hvis ja, hvad synes du så om det?

10:31 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Hej Maria

Nej, jeg har altid haft et eller andet imod ham, har senere identificeret det som irritation over hans byline-pix på bagsiden af Weekendavisen, alt for opstyltet.

Men jeg hørte ham for nylig i Løkkegaards på P1 (eller et andet ævle-program), og der lød han faktisk totalt fed. Så det ville jeg faktisk klart overveje. Har du? Kan du anbefale noget?

... husker jeg helt galt, eller var det dig, der havde skrevet om Laquack??

10:58 PM  
Anonymous Anonym said...

Nej, jeg har aldrig læst noget af ham. Men har lige købt hans roman "Gud taler ud", som jeg glæder mig til at læse.

Jeg fik øje på ham første gang til en oplæsning på LAB, hvor han fascinerede ved at gestikulere, bevæge sig og skifte stemmer under oplæsningen. Det fængede, fordi der er så mange andre oplæsere, som står stift og læser op. Teksten var hylende morsom på sådan en langt ude måde.

Jeg har lige lavet et interview med ham, hvor jeg opfattede ham som meget morsom og meget sympatisk.

Han gav et eksempel på en dialog, som han plejer at læse op, som hedder "Dialog for to uden sko". Den handler om en kone, som er utilfreds med sin mand, fordi han ikke er normal og ikke kan få arbejde. For at forsvinde fra konens utilfredshed, forvandler han sig eksempelvis til en sikkerhedssko og en kuglepen fra Tivoli.

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg synes det er genialt, eller om det er barnligt på den platte måde.

Og ja, det er mig, som har skrevet artiklen med Laquack. Hvordan fik du øje på den?

Alt godt

Maria :o)

11:12 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

han lyder i hvert fald pretty crazy ... det kunne være værd at tjekke ud.

Jeg har faktisk ikke læst artiklerne, men kan huske, at du har omtalt dem et-eller-andet sted på et tidspunkt, nok i en blok.

Jeg ville faktisk gerne i kontakt med hende ... og kan til min store skræk se, at hun har lukket og slukket.
Prøver at skrive på hendes hotmail, men hvis den ikke virker, har du så en kontakt til hende?

10:42 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

that was: ... i en bloG!

10:42 PM  
Anonymous Anonym said...

Jeg har desværre ikke hendes mail liggende mere. Jeg kender dog til hendes fornavn og ved, hvilken by hun bor i. Så jeg smider dig lige en mail på din Politiken-mail i løbet af weekenden med nogle oplysninger om hende.

10:55 AM  
Anonymous Anonym said...

Ida, du har så inderligt ret i det med Autografmanden - men Hvide Tænder er god, i hvert fald hvis man er mig og godt kan lide lange historier med knald på det lidt kulørte. Som f.eks. Rushdies romaner. Hmm, måske skulle den genlæses i sommerferien - ser frem til en uge i sommerhus med 2 millioner bøger og en hund, der skal klappes indimellem....

11:38 AM  
Blogger Emme said...

White Teeth er faktisk umagen værd. Men On Beauty er hendes bedste.

10:33 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Ach so?
Jeg må den vej så, hvis jeg vil læse mere af hende. Tak for det.
ida

12:41 AM  
Anonymous Anonym said...

Gud taler ud er ubetinget den bedste danske bog i lang tid. Måske 3 - 4 år!

8:36 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Ja Blendstrup, ham vil altså gerne læse noget af.
ida.

12:42 PM  

Send en kommentar

<< Home