Quirkyalone. Sasha Cagen
ENERE. "Det er vist en bog for piger", sagde Lars Dahlager træt, da han rakte mig bogen over de lave reoler inde på avisen. Det har han vist ret i. "Quirkyalone er tydeligvis en feministisk ide", står der på side 34, og den havde man lissom luret allerede på bagsiden af bogen.Quirkyalone er et manifest over den nye måde at være single på: At nyde at være kræsen og single og have sin særheder (i bogen så farlige særheder som at pille tæer eller danse alene foran spejlet, uha-uha) og leve et liv, hvor den største trussel er, når vennerne "sætter kurs mod Noahs Ark". De propper alle fra Jesus til Kathrine Hepburn ned i kassen og insisterer på, at Quirkyalone skam har eksisteret altid. Men det hele får lynhurtigt en tydelig bismag af retfærdiggørelse over for sig selv og andre, endda med en missionerende tone indover: join us, join us, messer de. Og så kan jeg ikke andet end at sige: Nix. Sådan taler vi ikke i de rundkredse, jeg gerne vil sidde i.
Forlaget Pebble 2005, 200 sider.
posted by Ida Ebbensgaard at 1:35 PM
5 Comments:
Ha, ha, jeg har længe i mit stille sind harcelleret lidt over begrebet, fordi der er så meget "jeg ER jo federe end de andre" over det. Hvis man er nødt til at hæfte et begreb på sig selv for at have det godt med at være single, tyder det lissom lidt på, at man ikke har det særlig godt med det alligevel.
præcis.
Så jeg vil meget hellere sidde i rundkreds med dig, nanne.
Evt. med en flaske lunken snaps i midten.
Jeg er klart imod rundkredse. Men det med snapsen kan vi altid finde ud af.
Er begyndt at øve mig i lunken ditto. Som vi skal drikke til sommer, forstås.
Hej - I lyder jo som to skønne kvinder - sejt at dele en flaske lunken!! snaps.. hatten af! - og temmelig quirky. Som oversætter og udgiver af bogen vil jeg dog tillade mig på det kraftigste at afvise at der er noget som helst selvfedt ved QA. Det var i hvert fald af alle anti-selvfede grunde jeg kan finde på at jeg valgte at bruge nogle år på at få udgivet bogen på egen hånd. En anden drivkraft er at jeg var træt af at gentage de samme sætninger igen og igen når folk så jeg var single, f.eks. at et parforhold ikke er lig med livets ultimative glæde, kærlighed er: jo tak (men kærlighed er mange steder), gode nære relationer, forståelse og tryghed og meget andet, ja - men det behøver ikke altsammen komme i den pakke der hedder "parforholdet", som vi generelt kender det.
Balancen mellem selvynk/selvfed/? ligger i at vi alle går igennem mange perioder i vores liv, og nogle af de perioder kan bestå i at være single, også længe, og skal man så 1) bruge al den tid på at have ondt af sig selv? (og bruge oceaner af energi på at lede efter en kæreste) 2) snyde sig selv ved at bilde alle ind at man har det "så fedt" og aldrig vil noget andet (og der er undtagelser som faktisk foretrækker dette, reelt) eller 3) finde ind til hvorfor man faktisk har det godt alene, når de fleste mener man ikke burde have det, og forlige sig med de længsler og skiftende følelser der følger med uanset om man er alene eller med fast partner. Når man så finder en man har lyst til at være mere intim med (end man som regel er med sine venner...) - kan man så selv vælge de rammer man vil være sammen under, eller følger vi ubevidst nogle mønstre og pres udefra? Det er bl.a. hele den diskussion og alle de værdispørgsmål som quirkyalone tager op.
Indrømmet - bogens forfatter er amerikansk og indrømmet, der er nogle kameler at sluge og nogle overfladiske kommentarer, men smid ikke barnet ud med badevandet! Jeg har fået mange henvendelser fra både kvinder og mænd, som er glade over at de ikke er alene om at føle sådan, som synes det er fedt at der er kommet et ord, som sparker til de gængse opfattelser af singler.
Bogen er blevet omtalt i så forskellige målgruppe-blade som Alt for Damerne og Hendes Verden og en af de første gode anmeldelser var af en mand!
Så skål og god sommer - jeg er glad for al respons på bogen, så tak for jeres tid ;-)
hilsener,
Valeria
Send en kommentar
<< Home