Stormland. Hallgrímur Helgason

HOWL! Først erobrer de vores mp3-afspillere, så køber de vores virksomheder, og nu ser det sgu også ud til, at islændingene er i gang med at indtage bogreolen. Way to go! Stormland byder på en omgang ætsende kulturpessimisme pakket ind i noget, der vil bedst kan betegnes som en slags islandsk gonzo, Horckheimer og Adorno på syre, fadøl og kogte fårehoveder. Djævelsk skarpt billedsprog (Engangsmennesker; Colakvæg). Hyl og fryd, den er så fed. Hakon har lige lånt bogen, vender tilbage med et citat, som er skåret over Ginsberg.

Aschehoug, 2007. 464 sider.

Volvo Lastvagnar. Erlend Loe

TJIKKERLIKKER. Ikke nær så god som Doppler. Den prøver at være mere gakket, den er langt mere outreret i sine figurer, men Doppler var jo så fin, fordi den holdt balancen mellem det gakkede og det normale. Ret irriterende forfatterstemme kører ind over. Ikke at det er en dårlig bog, slet ikke, den er bare slet ikke så spot on som Doppler var (i øvrigt har nogen fortalt mig - Nanna? - at piger slet ikke har lov til at udtale sig om, at Doppler er en sjov bog. For piger kan af genetiske årsager slet ikke fatte, hvor sjov den bog er).
(- ok, på opfordring, jeg indrømmer blankt: Det er RET sjovt, når Doppler får buksevand.)

Gyldendal, 2006. 234 sider.

Lige mig. Lone Hørslev (tegninger af Martin de Thurah)

LUKKETID. Den var ikke lige mig.

Gyldendal 2007, 78 sider.