Hans Magnus Enzensberger - en introduktion. Per Øhrgaard

ACH. I forhold til Øhrgaards seneste bog, den fremragende 'Tyskland', er det noget af et bump at ankomme her. Enzensberger, det står for mig som et navn, en klippe, noget vigtigt - men har ærligt talt kun læst dele af Zig-zag, og det er det. Så meget desto mere var forventningerne til en god, pædagogisk introduktion høje.

Men allerede fra start er jeg ikke med. Bogen starter lige på og hårdt med tekstanalyse af nogle værker, hovedtemaer, javist, men hov, hvem-hvad-hvor er Enzensberger, var dette ikke en introduktion? For mig, den uindviede? Det er synd, for Øhrgaard kan jo skrive overlegent, og passager er også fabelagtige, han ved jo åbenlyst meget om manden. Kapitel II er langt bedre end kapitel I, og langt frem derfra er det rigtigt godt. Men så vender der gentagelser tilbage. Kapiteltitlerne er en måde at strukturere bogen på, men det er umuligt at afkode, før man kender historien, og dermed er de bare uforståelige for mig, der ikke kender til, at manden ikke skrev lyrik i mange år.

Et par gode citater:
"... den borgerlige utopi om, at verden skal blive ved med at være, som den er, blot bigger and better."

"det at affinde sig, at slå sig til tåls, fortsætter digtet, det er noget for optimister. De tror nemlig - sådan må man opfatte udsagnet - at tingene går af sig selv, og det tror Enzensberger ikke. Det, der går af sig selv, er tiden, og den får meget til at forsvinde, lige fra mælketænder til Det tyske Rige" (s. 73).

Begrebet "bevidsthedsindustrien" er en catch phrase, jeg lige skal gemme til anden gang.

Men selvom der er virkeligt gode stræk i bogen, er den ujævn. Gik det for stærkt, fordi Enzensberger fik Sonningprisen i februar? Og hvorfor var det Thomas Bredsdorff, der holdt festtalen til arrangementet, ikke Øhrgaard? Man fornemmer en akademisk strid af den slags, der ikke handler om Wissenschaft, men om at stå på podiet. Og den slags er ikke lige meget - uanset om man går op i det eller ej.

Apropos Sonningprisuddelingen taler det ikke til mandens ære, her menes Enzensberger, at han modtager en hel million kroner for sit bidrag til kulturdebatten, at han ikke formår at stille op til et 20 minutters interview med Højskolebladet. Nuvel, han har inviteret på kaffe i München, men der skal sukker i den kop.

Gyldendal 2010, 103 små sider.