Globalisterne - De gør din verden mindre. Camilla Mehlsen og Filip Lau

SNAPSHOT. Så kan det næsten ikke blive mere rigtigt: Lau og Mehlsen er taget ud for at vise, hvor funky og konkret nærværende, globaliseringen allerede er. De kan deres Friedman, Chris Anderson, Beck og Habermas. De læser Economist og refererer til South China Morning Post. Folk som Stieglitz er selvklart ikke på litteraturlisten, og fair nok: Projektet har en vinkel, som i bedste Dagen-stil er optimistisk over for fremtid, fremskridt og globalisering.

Globalisterne er ikke en rapport fra globaliseringen, for bogen hverken antager eller angiver at have en distance til fænomenet. Bogen ER globaliseringens stemme, uadskillelig fra sit objekt. Og i modsætning til så mange andre, der forsøger at fange globaliseringens stemme(dagbladsjournalister som undertegnede, fx), tager de rent faktisk langt ud i marken og oplever og interviewer (danskere) og rapporterer. Men reportere i klassisk forstand fremstår de aldrig som: Målet er at dokumentere den vinkel, der er lagt fast hjemmefra. Lau&Mehlsen har en mission at opfylde, og det gør de.

Det mest slående er næsten, hvor hurtigt en bog som denne virker uddateret. Den udkom i 2007, men globalisering som fænomen er rykket mange trin ned på buzzwordranglisten (ikke et ord om klima i denne sammenhæng ...) For allerede nu har verden, dagsordener, diskurserne ændret sig så meget, at man på trods af de mange gode historier næsten trækker lidt på smilebåndet undervejs. Det gælder for eksempel deres fascination af biobrændstof, og her punkterer eftertiden deres håndtering, den nærmest absolutte begejstring, som forhåbentlig er blevet mere nuanceret siden deadline. Bogen er et tværsnit, et stykke øjeblikkelighed, et polaroidfoto. Så når man har lagt den fra sig, kommer man uundgåeligt til at se på den med samme blik som på bukser fra forrige år: Så lavtaljede? Så baggy? Gik vi virkelig med det?

Gyldendal 2007, 201 sider.