torsdag, maj 01, 2008

Drømmefakultetet. Sara Stridsberg

SCUM. Valerie Solanas sidder og venter i The Factorys forhal på at skyde Andy Warhol. Valerie Solanas arbejder på at udrydde alle hanmus i laboratoriet, alle mænd i verden. Valerie Solanas kryber sammen i sølvfrakken. Valerie Solanas tæller blomster på betrækket, mens hendes far misbruger hende.

"Every man, deep down, knows he's a worthless piece of shit ... The male chromosome is incomplete. All men are walking abortions".
Fra SCUM-manifestet - Society for Cutting Up Men.

Replik: Valerie Solanas exists as a cultural relic, a sidenote to art history’s most obvious tango with commercialism. Is she serious? Is she literal? Does it matter?

Drømmefakultetet er semibiografisk, listet som 'roman' og har måttet lide den tort at vinde Nordisk Råds Litteraturpris. Personerne er virkelige og opdigtede, replikkerne ligeså.

"Du er ikke nogen kvinde, Valerie. Du er en sygdom."



Drømmefakultetet er sådan en bog, som giver en lyst til kun at læse rigtigt gode bøger. Kun vilde bøger. Fuck kedelige bøger. Der er alt for mange polerede bøger, som foregiver at være vilde, men som i virkeligheden er dræbende konformitet. Så meld da rent ud, kør stilen, pop er jo også fedt. Men lad være med at kalde det andet. Foreløbig har jeg eksekveret det credo ved at give min nyerhvervede vandrebog, Domino, videre uden at læse mere end bagsideteksten: Kærlighedsforviklinger i Paris - mange forelsket i samme mand eller kvinde, whatever - dominoeffekt. Say no more. Dog svært at anklage 'vandrebog' for at være forklædt marketingstrick, når man har fået bogen af marketingschefen ...

Athene/Aschehoug 2007, 362 sider