onsdag, maj 31, 2006

Ekstremt højt & utrolig tæt på. Jonathan Safran Foer.

TOP. Jeg fik ikke mange kuldegysninger, da jeg stod på Ground Zero - for mig var stedet mest et studium i amerikanere, der sagde "oh wauuuw" og "Really!?!" og de klassiske besserwissentyper, der strør om sig med trivia-viden om antallet af trapper og prisen for det nye Liebeskind-projekt osv. Puha, tænkte jeg, og strøg så hurtigt som muligt tilbage til de levende.

Men måske giver stedet en lille smule mere mening nu efter Ekstremt højt & utrolig tæt på. En super bog. Den er god. Og rørende. Og dramatisk og sjov og raffineret og eksperimenterende og smuk og klassisk godt fortalt. Er helt pjattet med hovedpersonen 11-årige Oskar, hvis far døde i 11. september.

Oskar får 'tunge støvler', når han tænker på det. Men er ellers den mest charmerende knægt, der taler fransk og skriver breve til Stephen Hawkings og er på alle måder en totalt skæg med de vildeste ideer.

(Jeg har meldt mig ind i Samlerens Bogklub igen, og det er en farlig vej at gå, det er forkøbelsens vej, mange bøger vil ende i ulæst-stakken, for eksempel kan jeg godt allerede nu afsløre, at jeg næppe får tævet mig igennem hele Floridas Kreative klasse, selv på dansk. Denne var da den første).

Gyldendals Bogklubber/Tiderne Skifter, 2005. 358 sider.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Er helt enig med dig i, at "Ekstremt højt..." er en fantastisk bog. Og er også helt enig med dig i, at Samlerens Bogklub er den sikre vej til forkøbelse. Er selv gået samme vej, og har allerede placeret "Forbrydelse og Straf" i bunken over bøger, der skal læses. Engang. Måske. Især, hvis der bliver tid...

3:49 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Det er en faaaarlig vej :-)

7:15 PM  

Send en kommentar

<< Home