Ubevidst Rødgang. Ingeniørroman. Lars Frost

KUKKASSE. En efter en kommer de ind på scenen, handler, tænker, drejer rundt, bukker og så ud igen. Hele persongalleriet fra 70'erne ryger forbi, alene eller i klaser, og når de er færdige, ryger de helt ud af historien igen. Det er iskold kiss-off, undtagen Erik, han er med os hele vejen. I de mindste detaljer.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg hele tiden havde fornemmelsen af, at det var Kristian Bang Foss, der havde skrevet bogen. Der var en tone, der var ens, også deres verbe-knepperi. Det er som om, at bogen er skrevet uden "har" og "er". Men det er næsten også FOR meget, for det falder i øjnene: Thorleif har ikke tanker, han tænker ikke, nej, tanker 'bemægtiger' Thorleif. Sætningerne er lange, associerende, tankestrømme, der er ingen afsnit i bogen.

Det er på den ene side meget flydende sammenhængende, på den anden side meget fragmenteret. Jeg kan ikke slippe tanken om, at der har ligget en masse materiale, som så er blevet sat på plads i sættekassen, her kan vi bruge ham, her dette citat fra et gammelt ugeblad, her noget skrevet i Rom. At arbejdet er startet med fragmenter, ikke med én ide. Og at der ikke er sorteret hårdt nok i elementerne.

Men jeg ender puzzled. Kan nogen fx fortælle mig, hvor 'rødgangen' sætter ind - ubevidst eller ej?

Gyldendal 2008, 302 sider.