søndag, august 10, 2008

Det jeg elskede. Siri Hustvedt

HYSTERIA. Mærkelig oplevelse: Jeg kedede mig relativt bravt de første små 200 sider og var faktisk meget tæt på at lægge den væk. Der var ingen retning, det var bare og-så og-så og-så. Men pludselig begynder man at forstå, hvilket puslespil, der er ved at blive lagt. Så det endte faktisk med, at jeg læste den forfra og ledte efter spor hele vejen igennem.

Rettere: Der er jo selvfølgelig ikke én historie going on i en bog af det omfang. Den har en voldsom kompleksitet, temaer og variationer over tema, der er både kunst og kærlighed. Fulde, runde, hele karakterer. Hysterikerne og anorektikerne. Det er en bog, der kan skæres igennem for mange, mange analyser, et uendeligt antal gymnasieopgaver, det vil helt sikkert være muligt at finde referencer overalt i den, både til historien selv og ud af bogen. Jeg skummer fløden. Jeg ved, at der er endnu flere huler og gange, men jeg lader den slippe nu. Det er jo ikke en 3.g-opgave, jeg er i gang med. Kun fornøjelseslæsning.

Forlaget Per Kofod 2003, 381 sider

4 Comments:

Anonymous Stub said...

Enig med dig, men de dybere aspekter var vist for indviklede til mig (Jeg skulle nok heller ikke have læst den på engelsk). Har det med den lidt på samme måde som Trækopfuglens Krønnike - så meget gider jeg slet ikke tænke over bøger.

Men derudover er den grundlæggende NYC-stemning fed.

/Stub

9:19 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Stub! Er du ikke på barsel? Godt at vide, at man så rent faktisk har tid til at læse bøger :-)

Men du har virkelig ret i, at det er en bog, der fremkalder metarefleksioner over, hvor meget man gider at tænke over en bog.

ciao

9:58 PM  
Anonymous Carsten said...

"What I Loved" er en af mine absolutte favoritbøger. Jeg har læst den flere gange, og finder nye ting hver gang.

Jeg synes overhovedet ikke den er tung. Sproget er virkelig noget særligt. Det er meget, meget smukt, og beskrivelserne af kunstværkerne er i en klasse for sig. Plottet har også en næsten thriller-agtig karakter, der hele tiden driver handlingen fremad, men på en meget uforudsigelig måde.

Men godt at du trods alt gav den en chance og startede forfra :)

Mvh.
Carsten

PS: Jeg har selv en bogblog, som du kan se på www.eskapisten.dk hvis du skulle have lyst :)

5:17 PM  
Anonymous Britt said...

Jeg havde samme oplevelse bogen igennem, men hang alligevel på. Intellektuelt kunne jeg se bogens mange kvaliteter, men personligt kedede jeg mig ret meget. Det gik bedre midtvejs, men så kammede bogen alligevel over tilsidst og blev lidt for surrealistisk for sin egen stilart. Og jeg var ikke vild med appendix om tiden efter. Jeg fik ikke lige frem lyst til at læse flere af Hustvedts bøger. Romanlæsning skal for mig ikke være en intellektuel analyse-udfordring, men en ud-af-kroppen oplevelse på godt og ondt.

3:11 PM  

Send en kommentar

<< Home