No Regrets. Stig Tøfting i samarbejde med Lars Steen Pedersen
BRØLEABE. Forleden talte jeg med Cancel om, at jeg gerne ville læse Tøftings bog. Og BANG, da vi kom ned fra frokost, lå den på min plads. Så nu åd jeg lige erindringer i hovedsætninger over weekenden mellem kæmpetømmermænd (burde være klogere end at rafle med en sømand) og besøg ude i børnefamilierne.Primalhannen Stig Tøfting gider ikke at bruge tid på at ævle om følelser, stort set uanfægtet, hvor hårdt det går for sig i hans liv. Han holder på sin ære, kender præcis sin plads i hierarkiet og forsvarer sin flok. Over for andre kan han være ekstremt aggressiv og provokerende: Han stopper bilen og hiver fodgængere i kravetøjet for at give ham fingeren. Han pander en mand ned i en diskussion, der er startet med, at modparten har kikket ondt på ham. Hvis medspillere på banen ikke gider at stå model til hans fornærmelser eller fysiske provokationer og beder ham lægge stilen om, betegner han det som en 'børnehave'. Som han siger efter igen-igen-igen at være vendt tilbage til AGF: "Flere af spillerne er ikke vant til den tone og de krav, jeg stiller. De tager det meget personligt, når jeg råber af dem. Skal jeg have pædagogisk indsigt, hver gang jeg råber, bliver det for kompliceret for min smag." (s. 320) Yes sir, den tror vi på.
Stig Tøfting er en slider. Plæneklipperen er på mange måder ikke en dårlig metafor. Men han slipper for let over nogle ting, som hans venskab med HA'eren Jimmy Nielsen. Det bliver der ikke brugt mange linjer på. Hvorfor ikke? Betyder det ikke noget for ham? Hvor har han lært ham at kende? Hvad laver de sammen - for de ligger vel ikke på gulvet og spiser pizza sammen? Det er sgu for slapt ikke at turde fortælle den side af historien.
People's Press, 2005. 358 sider.
posted by Ida Ebbensgaard at 8:22 PM
5 Comments:
Enig. Der er ting, han går uden om. Til gengæld er han 100 procent ærlig om alt det andet - og derfor elsker jeg bogen. Totalt yndlingsbog om fodbold. No regrets er den helt rigtige titel - og jeg håber for Stig, at han mener det. For uvilkårligt tænker man - hvor kunne han have fået meget mere succes, hvis han havde fortrudt lidt mere og været en anelse mindre kompromisløs.
Nu venter vi på den rigtige bog om Gravesens eventyr i Real Madrid. Har lige set en times skodinterview på TV3, hvor alle tilnærmelsesvist kritiske spørgsmål prellede af på hans blanke isse. Fortryder Graver heller ikke noget? Og fik han en tur på Posh før han forlod klubben? Se det vil vi gerne have at vide.
Jeg synes Stig Tøfting lyder som et helt utroligt utiltalende menneske. Er det på grund af det, eller på trods af det, at den er værd at læse?
jeg synes, at den er meget fed. Altså, den er for lang. Og så har den - lissom Leth - den irriterende opbygning af og-så, og-så, og så skete der det, og så og så. + namedroppingen. Det må sgu da være muligt at lave fortællingen om folks liv lidt mere originalt. Fx starter Leth bogen med en feeed scene fra Armani på Place Vendôme, og Tøffe starter også hvert kapitel med helt korte anekdoter - og det fungerer super begge steder.
og Cancel: jeg vil sige, at nu er det også MIN yndlingsbog om fodbold. Om sport i det hele taget, tror jeg faktisk, hvis man undtager alt lystfiskeriet i "Fiskens Vindue". Men jeg tror sgu, at jeg springer Gravers erindringer over ... Én slagsbror må være nok for nu.
Men måske en dag BS? man ved det ikke. Foreløbig har jeg stukket snuden i Peter Adolphsen, og det noget lidt andet end tøffe.
Min respekt for Tøfting blev pænt skruet op efter at have læst bogen. Som hårdtprøvet AGFer åd jeg samtlige kommentarer om, hvor dårligt den klub er skruet sammen rent ledelsesmæssigt, hvilket selvfølgelig er selve den ondartede knude i klubbens sportslige formåen!
Selvfølgelig må man ryste på hovedet over adskillige episoder, men guldindlæg om årsagen til Tøftings danskerskalle på Café Ketchup - noget med at dj'en ikke ville spille en sang af Sonogenfie Lassen-Kalke(?!) - gjorde den læsværdig. At manden har en historie at fortælle, kan der vist ikke herske nogen tvivl om.
Men gad vide om han selv har læst den? Husker et citat, hvor han udtalte - ikke uden en vis slags stolthed - at han aldrig havde læst nogen bog.
skræmmende
Send en kommentar
<< Home