søndag, september 03, 2006

Psykopater i jakkesæt. Sanne Udsen

PARANOIA. Psykopater kommer jævnligt på mode, som da filmatiseringen af American Psycho kom og da Peter Lundin-sagen kørte. Nu er det corporate psychos, der er in: Sanne Udsen - som ikke selv har en klinisk baggrund - har skrevet en bog i slipstrømmen på de svenske undersøgelser, der sagde, at 10 procent af alle chefer er psykopater.

Men er det nu så slemt? For det er jo medarbejderne selv, der vurderer, når de mener, at deres chef er psykopat. Og chefen er som bekendt altid dum. Risikoen for pseudo-paranoia er stor, for hvem er jeg til at afklare, om min chef har samvittighed eller ej? Bogen er godt nok fyldt med ægte, men anonymiserede eksempler. De er meget fede. Men hvem sikrer, at det ikke er medarbejderne, der ser spøgelser? Den anklagede selv er ikke spurgt, og det er altså problematisk. Og så kunne selve teksten kunne godt have været strammet væsentligt - der er virkelig meget snik-snak undervejs. Så selvom det er et fedt emne, er bogen lidt so-so.

Læs artiklen om bogen i Politiken i dag, søndag. Bogen udkommer på tirsdag.

Aschehoug 2006, 175 sider.

4 Comments:

Anonymous Anonym said...

Ja, det er jo interessant at det åbenbart er omgivelserne der bestemmer om chefen er psykopat. Jeg læste også din fine artikel i avisen og prøvede at lave testen med en tidligere chef i tankerne - 12 point ud af 16! Godt det blev understreget det var et middel til erkendelse - ikke til diagnose stillet af gnavne medarbejdere.

4:16 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

Ja, jeg har vist også fået psykopat-snak nok for nu. Men de er derude - så watch your back!

Forresten er artiklen nu kommet på nettet, så jeg linker lige.

kh hurricane ida

8:17 PM  
Blogger Claus Dahl said...

Jeg synes det er sjovt at se forskellen på den professionelle håndtering af bogen i Politiken og den private her. Selvfølgelig skal der være en forskel, men uden dit private forbehold, som det står ovenfor, kommer omtalen i Politiken jo mere til at ligne en anbefaling.
Og så er jeg da iøvrigt mest tilbøjelig til at være enig med meningen her - for selv om der er sikkert er psykopater derude tror jeg bestemt der er flere fejldiagnosticerede helt normale, omend lidt anstrengende, medarbejdere end der er genuine psykopater.

Psykopatsnak over and out.

9:45 PM  
Blogger Ida Ebbensgaard said...

ja, det er jo forskellen på omtale og anmeldelse: Når jeg omtaler, skummer jeg jo fløden af bogen. For det er jo ikke fordi, at substansen er dårlig. Den skulle bare have været strammet. Og forbeholdene er måske lidt større her, men de var taget lidt med i den test - er din chef psykopat - der hørte til artiklen.

Det er også derfor, at det aldrig skal være samme person, der omtaler og anmelder en bog. Det ville være at blande rollerne sammen. Som her :-)

ida.

11:40 PM  

Send en kommentar

<< Home