Nye digte. Søren Ulrik Thomsen
FLETNING. Nej, det er ikke Søren Ulrik Thomsens nye digte. Det er hans GAMLE digte, og det er derfor, man ikke skal postulere noget sådant som 'ny' i en titel, for nyt har det jo med at blive gammelt. I dette tilfælde omkring 20 år. Nåmmen vi er i midt i de sorte 80'ere, dengang hvor rigtige mænd havde overskæg og verden netop var udkommet i neonfarver. Her sidder Søren Ulrik Thomsen og skriver, og det gør han faktisk så skidegodt, at det er muligt at læse det i dag uden at have den samme arkæologiske tilgang til det, som da jeg for nylig hev Samlede Strunge ned og gik i gang med at læse om NEONLYS og virkeligt meget om KEMIKALIER.
Men det her, det er kram. Det holder, også i dag. Minder i stilen en del om Hjemfalden, og det er så også en stil, jeg elsker. Enormt tilstede og konkret og alligevel dybt og højt. På én gang:
En perfekt kop the, en snestorm, fem linier i en laset krimi
Kan gøre mig lykkelig, fuldstændig lykkelig.
Hurra for Søren Ulrik Thomsen, den gamle kriger.
Vindrose 1987 (1998), 61 sider.
posted by Ida Ebbensgaard at 10:26 AM
4 Comments:
At læse Søren Ulrik Thomsen gør mig i bedre humør. Fordi jeg er glad for, at nogen kan skrive så godt.
Har lige fået læst hans essay i København con amore. Vidunderligt.
Rigtige mænd havde netop ikke overskæg i de sorte 80´ere. Det var kun kiksede mænd i provinsen som havde det.
Hov Peter, er det rigtigt? Og er det forresten ikke noget med, at du sad i provinsen i 1980'erne, helt omgivet af mænd med en ordentlig tyskersnegl hen over overlæben?
apropos læber, tror jeg faktisk lige, at jeg vil lægge min Clement-kommentar op.
Yes, jeg har nu så fundet ud af, at der eksisterer flere danskere ved navn Peter H. Olesen, og altså ikke kun min ven, the photograper Peter Hove Olesen. Som nemlig har ment noget om min Clement-kommentar.
Men - øh - velkommen til den nye mr. Olesen, vistnok som i Olesen&Olesen - og som jeg vist i øvrigt har mødt på Tag og Skriv engang??
Send en kommentar
<< Home