Thøger Larsen - et udvalg, 2006. Lars Ebbensgaard.

Thøger Larsen er en god gammeldags romantisk panteist, kendt fra højskolesangbogshits som "Danmark, nu blunder den lyse nat". I bogens første tekst - som må være talen til årets studenter på Lemvig Gymnasium - slås til lyd for, at Thøger Larsen ikke er panteist, men med flere påkaldelser af "Jordgudinden", "verdensviljen" og lignende kosmiske sammenhænge, kan det vist ikke siges anderledes. Som Thøger Larsen selv skriver: "Jeg tror, vi (...) i det lange Løb kan vente paa en sjælelig Sammensmeltning mellem alle Jordens Folk". Godaw do. Men holder digtene? Tja, man skal i hvert fald se bort fra de strålende barneøjne og lignende sludder. Men noget er godt nok, som når man virkelig mærker blæsten ved Bovbjerg piske gennem tøj og hår - eller som modstillingen i digtet "Jorden": Og medens jeg synger om Skove og Skyer / om Kvæget, der græsset, om Livet, der gryer / min Kone står hjemme og myrder et Dyr.

***
Ok, indrømmet, det var simpelthen for fesent, det ovenfor. Balladen er i al sin enkelthed, at jeg jo elsker sange som "Danmark nu blunder den lyse nat" PÅ TRODS AF al deres nationalromantik og sødsuppe. Selv om man aldrig måtte skrive sådan i dag (nogen folk i den nye højskolesangbog prøver på det, og resultatet er selvfølgelig ringe), og selv om man er ved at kaste op over alt hans verdens-alt og Gaia und so weiter, kan jeg ikke lade være med at holde af indholdet i skuffen med danske sommersange. Så jeg tror, at jeg vil lade være med at læse Thøger Larsen i andre sammenhænge: for han falder jo igennem. Det holder jo ikke. Og i stedet holde mig til sangene, som de er. For de holder.

Lemvig Gymnasium / Lemvig Bogtrykkeri, 2006.